PSYKOTERAPI TIL UNGE, der har det svært fordi de trives dårligt i skolen eller blandt kammeraterne. Eller fordi på grund af problemer og konflikter i hjemmet og den nærmeste familie.

Typiske reaktioner kan være:

  • Tilbagetrækning og isolation
  • Vedvarende tristhed
  • Irritabilitet og vrede
  • Angst og bekymring
  • Mangel på motivation til sociale aktiviteter
  • Negative tanker om sig selv
  • Selvskadende adfærd

Når unge og børn har det svært, er der altid en årsag. Ofte er årsagen ukendt for både dem selv og omgivelserne. Derfor bebrejder de sig selv og føler, at "der er noget galt med mig". 

Teenageårene kan være en turbulent tid, hvor mange unge kæmper med selvaccept og forståelse. Min tilgang er at skabe et trygt rum, hvor teenagere kan føle sig hørt og forstået.

Få nye redskaber til at nå dit barn

Det er vores erfaring, at teenageres største ønske ofte er at blive lyttet til, forstået og accepteret for deres syn på tingene og for de følelser de har. 

Det kan være svært at være forældre, når et barn eller en ung reagerer med afvisning, irritabilitet, muthed, tilbagetrukkethed, tristhed eller vrede. Det kan være vanskeligt at give barnet den anerkendelse og forståelse, som det har behov for, når man som forældre føler sig afmægtig, ude af stand til at forstå hvad der sker og dybest set er bange for hvordan det skal gå den unge/barnet!

I en sådan situation kan der være behov for nye redskaber til at nå og forstå hinanden.

Hvordan foregår psykoterapi med børn og unge i Aalborg?

JEG TILBYDER psykoterapeutiske forløb, som normalt varer mellem 5 og 10 sessioner. I enkelte tilfælde kan blot én samtale være nok.  Det kan foregå ved samtaler med barnet og én eller begge forældrene og det kan være samtaler med barnet alene.  Lærer eller andre vigtige voksne kan også inddrages i samtalerne.

I psykoterapien lærer i først og fremmest at kommunikere med hinanden på en mere hensigtsmæssig og mindre forsvarspræget måde. Og i lærer at erstatte kritik med anerkendelse – og opdager hurtigt den positive og forvandlende effekt det kan have på alle parter.

Genklang i dit eget liv

Efterhånden som I lærer at lytte til og forstå hinanden, vil I ofte opdage, at de problemer børnene kæmper med også vækker genklang i jeres eget liv og sind.

Det vores børn savner fra os, viser sig ofte at være det samme som vi savnede fra vores forældre, da vi var i samme alder.
Vores børn har brug for, at vi som voksne vil kigge på os selv og er åbne for at ændre på ting.  På den måde bliver  børnene ikke kun vores børn, men også vores lærer udi den vigtige livskunst det er at være sammen og have det godt i de nære de relationer.

Start rejsen mod forståelse og heling

Kontakt mig for at høre mere om, hvordan psykoterapi kan hjælpe dig eller dit barn. Jeg giver terapi i mine lokaler i Aalborg og Nibe.
 

Bestil tid nu