Gå til hovedindhold

Psykoterapi, parterapi, stress og traumer i Aalborg og Nibe

Velkommen til min klinik for psykoterapi og parterapi i Aalborg og Nibe, hvor jeg tilbyder professionel hjælp til enkeltpersoner og par.
Gennem psykoterapi hjælper jeg dig til at få en større forståelse for dig selv og for den måde du handler og tænker på. Du lærer hvordan du kan lave om på de ting, der hindrer dig i sund livsudfoldelse og positiv samspil med andre mennesker. 

Du kan finde hjælp til en bred vifte af udfordringer, herunder:

  • Lavt selvværd og selvopfattelse
  • Eksistentielle kriser og søgen efter mening
  • Tristhed og mangel på livslyst
  • Depression og dens indvirkning på dagligdagen
  • Angst og dens barrierer for et fuldt liv
  • Stress og hvordan det påvirker både krop og sind
  • Parterapi for at styrke og forbedre relationer

Eller måske er du drevet af en nysgerrighed efter at udforske mere om dig selv og ønsker at opnå større livsglæde, intensitet og tilfredshed i dit liv.
 

Bestil tid nu

Psykoterapi og parterapi i Aalborg

Et kærligt, trygt og livfuldt parforhold er ikke et forhold uden konflikter og uenigheder. Alle mennesker har udfordringer i deres forhold.  Det handler snarere om at lære at kommunikere om det, der ligger bag konflikterne. Genskabe den brudte kontakt og samhørigheden når det er gået skævt.  Jeg ser det som min opgave at skabe et trygt rum og tilbyde en nænsom styring, når i skal tales om sårbare emner og konflikter. På den måde vil konflikterne kunne vise vej til en større forståelse for hinanden og dybere samhørighed. 

STRESS, TRAUMER og TRE øvelser.

Vores krop og hele væsen er formet og skabt gennem de vilkår vi har haft igennem livet. Vi har tilpasset os vilkår, begrænsninger og overgreb gennem selvbeskyttelse og ved at være på vagt.   
Vi nærmer os de smertefulde steder gennem opmærksomhed og kontakt ind i de kropslige tilstande og signaler. Og ved at lytte nænsomt og kontaktfuldt vil kroppen søge at bane vejen imod en naturlig heling og balance.     Når jeg arbejder med traumer og stress benytter jeg ofte TRE øvelserne til at støtte den kropslige tilgang og kontakt


TRE - Spændings- og Traumeforløsende øvelser bruges til at vække kroppens naturlige evne til at ryste og vibrere.  


TRE er en metode, der løbende kan støtte dig og styrke din tilgang til kroppens naturlige selvregulerende ressourcer og til at skabe kontakt til kroppens naturlig flow og søgen mod balance.  TRE er ikke i sig selv en terapiform, men kan være et særdeles hjælpsomt redskab i et terapeutisk forløb.
 

Psykoterapi hjælper dig med at få en dybere forståelse af dine egne adfærdsmønstre og måden du interagerer med andre på.

Jeg tilbyder et rum, hvor du kan opnå indsigt i, hvordan tidligere oplevelser former din nuværende adfærd, og hvordan du kan lave de ændringer, der er nødvendige for at leve et mere autentisk og tilfredsstillende liv.

Gennem samtale og fokus på kroppens impulser og signaler, påbegyndes en proces, hvor selverkendelse, bearbejdning, forløsning og bevidste valg fører til den forandring, der betyder, at du kan leve dit liv i overensstemmelse med den, du dybest set er. Jeg tror på, at ændringen starter indefra og at du har kraften til at skabe forandring i dit eget liv.

Jeg er dedikeret til at støtte dig på din rejse mod de forandringer du ønsker.

Kontakt mig i dag for at tage det første skridt. 

Jeg tilbyder terapi fra mine lokaler i både Aalborg og Nibe.