Hvad kan psykoterapi hjælpe dig med?

  • Måske har du en oplevelse af, at du ikke magter de krav tilværelsen stiller til dig
  • Måske har du svært ved at leve op til de krav og forventninger du stiller til dig selv
  • Måske oplever du, at dit liv er gået i stå og rutine og tristhed præger din dagligdag
  • Måske drives du bare af nysgerrighed efter at lære dig selv bedre at kende

Hvis du ønsker at opnå større forståelse for dig selv – og for den måde du handler og tænker på.  Du ønsker hjælp til at lave om på de ting, der forhindrer dig i at udfolde dig som det menneske du er – og have det godt i forhold til andre mennesker.
Det kan f. eks. være:

  • Sorg
  • Stress
  • Dårligt selvværd
  • Eksistentielle kriser
  • Angst

Det kan også være du drives af nysgerrighed efter at lære dig selv bedre at kende og ønsker at opnå større glæde, intensitet og livfuldhed.
Individuel psykoterapi former sig som et samtaleforløb over kortere eller længere tid. Med fokus på kroppens impulser og signaler, påbegyndes en proces hvor selverkendelse, bearbejdning, forløsning og bevidst valg, fører til den forandring, der betyder, at du kan leve dit liv mere i overensstemmelse med det menneske du er.

Bestil tid nu

Psykoterapi for teenagere i Aalborg og Nibe

ET TILBUD OM PSYKOTERAPI TIL TEENAGERE, der har det svært fordi de trives dårligt i skolen eller blandt kammeraterne. Eller fordi de har problemer og konflikter i hjemmet og den nærmeste familie.
Reaktionerne kan være:

  • Tilbagetrukkethed
  • Tristhed
  • Irritabilitet/vrede
  • Angst
  • Manglende vilje og kraft til socialt samvær
  • Negative tanker om sig selv
  • Selvskadende  adfærd.

Der er altid en årsag når unge og børn har det svært. Ofte er årsagen ukendt for dem selv og nogen gange også for omgivelserne.
Derfor rettes bebrejdelsen ofte indad og oplevelsen bliver, at ”der er noget i vejen med mig”.

Få nye redskaber til at nå dit barn

Det er vores erfaring, at teenageres største ønske ofte er at blive lyttet til, forstået og accepteret for deres syn på tingene og for de følelser de har.
Det kan være svært at være forældre, når et barn eller en ung reagerer med afvisning, irritabilitet, muthed, tilbagetrukkethed, tristhed eller vrede. Det kan være vanskeligt at give barnet den anerkendelse og forståelse, som det har behov for, når man som forældre føler sig afmægtig, ude af stand til at forstå hvad der sker og dybest set er bange for hvordan det skal gå den unge/barnet!
I en sådan situation kan der være behov for nye redskaber til at nå og forstå hinanden.

Hvordan foregår psykoterapi med børn?

JEG TILBYDER psykoterapeutiske forsløb, som normalt strækker sig fra 5 til 10 samtaler. I enkelte tilfælde kan blot én samtale være nok.  Det kan foregå ved samtaler med barnet og én eller begge forældrene og det kan være samtaler med barnet alene.    Lærer eller andre vigtige voksne kan også inddrages i samtalerne.
I psykoterapien lærer i først og fremmest at kommunikere med hinanden på en mere hensigtsmæssig og mindre forsvarspræget måde. Og i lærer at erstatte kritik med anerkendelse. Og opdager den positive og forvandlende effekt det kan have på alle parter.

Genklang i dit eget liv

Efterhånden som I lærer at lytte til og forstå hinanden, vil I ofte opdage, at de problemer børnene kæmper med også vækker genklang i jeres eget liv og sind.
Det vores børn savner fra os, viser sig ofte at være det samme som vi savnede fra vores forældre, da vi var i samme alder.
Vores børn har brug for, at vi som voksne vil kigge på os selv og er åbne for at ændre på ting.  På den måde bliver  børnene ikke kun vores børn, men også vores lærer udi den vigtige livskunst det er at være sammen og have det godt i de nære de relationer.

Bestil tid nu